-
Business-overblik: Tesla skøjter ned af liste – skuffer danske kunders tilfredshed
ソース: BDK Finans / 07 5 2024 00:13:19 America/Chicago
Godmorgen og velkommen til tirsdagens Business-overblik! Vi har som sædvanlig kigget dagens overskrifter igennem og valgt de vigtigste erhvervsnyheder, du skal kende til, inden du starter din dag. Dagens helt store nyhed er, at en række offentlige og private danske aktører er gået sammen om at udvikle deres egen kunstigt intelligente chatbot – også kaldt en sprogmodel. Den historie kommer vi nærmere ind på i overblikket. Derudover skal vi vende: Efter to års ventetid går salg af dansk tech-succes Finanstilsynet finder ingen fejl efter hvidvaskinspektion i Nordea Danskere har fået øjnene op for at investere bredt Men vi starter hos elbilproducenten Tesla, som har fået en tommel nedad af danske forbrugere. God læselyst – og følg med dagen igennem på Berlingske Business! Dagens hovedhistorie Tesla skøjter ned af liste: Skuffer danske kunders tilfredshed Sidste år toppede Tesla salgsstatistikkerne. Tesla var det mest solgte bilmærke i Danmark i 2023. Men en ny tilfredshedsundersøgelse viser, at danskernes tilfredshed med bilmærket er dalende. Autoindex-undersøgelsen er lavet ud fra feedback fra 22.000 bilister om deres tilfredshed med bil, forhandler og værksted. Den viser en generel nedgang i tilfredshed, særligt med populære mærker såsom Tesla og Skoda, skriver Finans. Tesla er faldet fra en 10.-plads i sidste års undersøgelse og skraber nu bunden på en 19.-plads i år, når det gælder tilfredshed med forhandlere og værksteder. Samtidig er Skoda dalet til en 16.-plads mod sidste års 6.-plads. Bilteknisk redaktør hos FDM, Søren W. Rasmussen forklarer, at vurderingen af Tesla er blevet lavere, fordi den skuffer bilejerne: »Tesla er et hypet bilmærke, der ikke kan leve op til den succes, det har fået. Mærket ligger i bund, når det gælder forhandler og værksted, hvilket ikke er underligt, da der kun er få fysiske salgssteder og værksteder, og det meste af kontakten med kunderne foregår online,« siger han. Det skriver andre medier om 1. Efter to års ventetid går salg af dansk tech-succes To år efter at den japanske virksomhed Hamamatsu blev enige med den danske industrikoncern NKT Photonics om at opkøbe den danske virksomhed, er handlen endelig blevet godkendt af konkurrencemyndighederne i de to lande. Det skriver Finans. Først fik NKT et nej fra de danske myndigheder til at sælge virksomheden. Men efter en ny ansøgning, er handlen gået igennem. 2. Finanstilsynet finder ingen fejl efter hvidvaskinspektion i Nordea I februar indledte Finanstilsynet en inspektion af Nordeas danske virksomheds korrespondentforbindelser – det vil sige leveringen af ydelser mellem deres banker. Det, man ledte efter, var potentielle tegn på hvidvask, men ingen af den slags fandt man, skriver tilsynet i en tilsynsreaktion. Det skriver FinansWatch. 3. Danskere har fået øjnene op for at investere bredt Antallet af danskere, der investerer penge i fonde, er i vækst. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at fra udgangen af 2019 til udgangen af 2022 er antallet af fondsinvestorer vokset med hele 44 procent, skriver Ritzau. Til sammenligning voksede antallet af aktieinvestorer 18 procent, så det tyder på, at danskerne har fået øjnene op for at investere mere bredt end i enkeltaktier. Det skriver vi om 1. Alliance vil skabe historie med kunstig intelligens på dansk: »Det her er kæmpestort« En række private og offentlige aktører er gået sammen om at udvikle en sprogmodel på dansk, der skal åbne en helt ny verden for erhvervslivet og den offentlige sektor. Folkene bag og digitaliseringsministeren tøver ikke med at kalde det historisk. Læs om det danske ai-projekt her. 2. Jeg er 26 år. Alligevel overvejer jeg at melde mig ind i Ældre Sagen – og det er ikke af den grund, du tror Hvis Ældre Sagen hed noget andet, så var Business-journalist Signe Terp nok medlem. For hun har fået øje på en helt særlig fordel i det store fællesskab. Men hun er betænkelig ved at melde sig ind. Læs hvorfor her. Det skal du også læse Retsordførere tager sig til hovedet. Slettet gæld er væk for evigt Selv hvis skatteministeren ændrede loven for at forhindre bandekriminelle i at vandre gældfri tilbage til den kriminelle underverden, så står Skats systemer i vejen for at genoplive gælden. Retsordførere tager sig til hovedet. Læs hele artiklen om den slettede gæld her. Det sker på markederne Aktier – indeks og udvikling i procent USA – lukkekurser mandag: Dow Jones: + 0,46 procent S&P 500: + 1,03 procent Nasdaq: + 1,19 procent Asien – indeks tirsdag klokken 07.07: Japan Nikkei: + 0,38 procent Hongkong Hang Seng: – 0,66 procent Kina CSI Shanghai: + 0,02 procent Tak, fordi du læste med! https://www.berlingske.dk/business/business-overblik-tesla-skoejter-ned-af-liste-skuffer-danske-kunders